Apply now »

Service Delivery Manager

 

Service Delivery Manager

 

Motiveres du af at skabe solide forbindelser og udvikle faglige netværk for at tackle komplekse udfordringer i en global virksomhed, og har du desuden et højt servicegen, så er det dig vi søger som vores næste Service Delivery Manager!

 Som vores nye Service Delivery Manager er din vigtigste mission at opbygge solide og langvarige relationer og skabe netværk både internt og eksternt. Det er afgørende for at tackle og servicere komplekse opgaver. Du vil være overordnet ansvarlig for at levere høj service til vores forskellige kunder og sikre udviklingen af eksisterende kundeforhold, med målet om altid at levere lidt mere end det kunderne forventer.

 

Hvad kan vi tilbyde dig:

 

  • En spændende hverdag i en virksomhed i vækst, der opererer både lokalt og globalt og hvor vi lover at ikke to dage er ens.
  • En hverdag hvor du kommer til at bevæge dig rundt i de største og mest kendte danske og nordiske virksomheder og hvor du sidder med ved bordet når de store beslutninger skal træffes.
  • Du bliver en del af et nordisk team med kolleger fra Danmark, der opererer i hele norden.
  • Et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø hvor der er højt til loftet og frihed under ansvar.
  • Mulighed for at arbejde med en bred vifte af nye og banebrydende teknologier.
  • Gode udviklingsmuligheder med udgangspunkt i din profil og interesser.
  • Et team hvor åben dialog og konstruktive forbedringer altid modtages med tak.
  • Stor fleksibilitet til at tilrettelægge din egen arbejdsdag gennem en hybrid arbejdsmodel.
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter fællesskabet højt med mange sociale og faglige arrangementer om året.

 

Vi forestiller os, at du:

 

  • Er dygtig til at opbygge og vedligeholde solide kunderelationer.
  • Kan håndtere komplekse kommercielle aftaler.
  • Har solide kommunikationsevner og en flair for at spotte og imødekomme dine kunders behov og det er vigtigt at du har et højt service gen.
  • Har en relevant uddannelse indenfor IT, projektledelse og/eller procesoptimering.
  • Trives i en foranderlig verden, hvor løbende uddannelse og dygtiggørelse spiller en stor rolle.
  • Har kendskab til IT i et bredt forretningsperspektiv, og gerne med viden indenfor SAP.
  • Kan tale og skrive flydende dansk og engelsk samt kommunikere på et eller flere nordiske sprog.
  • Er imødekommende, lyttende og forretningsorienteret med evnen til at jonglere med mange forskelligartede opgaver.
  • Arbejder struktureret i veldefinerede rammer og proaktivt for at sikre kvalitet i leverancerne.
  • Har et evigt godt humør og bidrager til det positivt arbejdsmiljø.

 

Du vil være tilknyttet vores kontor i Horsens, Valby, Aarhus eller Aalborg, men forvent lidt rejseaktivitet inden for Norden som en del af hverdagen.

 

Kontakt

Hvis du synes ovenstående lyder interessant, så send et par ord om dig selv sammen med dit CV og vi vil vende tilbage hurtigt.

 

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen eller NTT DATA Business Solutions som arbejdsplads, så er du velkommen til at kontakte mig.


Mikkel Faurby

E-Mail: Mikkel.Faurby@nttdata.com 

 

We transform. SAP® solutions into Value

 

Bliv klogere på NTT DATA Business Solutions

NTT DATA Business Solutions er en international og fremadstormende IT-virksomhed og en af verdens førende SAP-partnere. Vi leverer alt fra rådgivning til implementering af SAP løsninger – inklusiv drift og support. I den nordiske region beskæftiger vi cirka 500 medarbejdere med base i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Og mens verden taler om digital transformation, er vi i fuld gang med at transformere os selv og vores kunder. Hos os er AI, AR, VR, IoT, robotics, droner, blockchainteknologi og 3D-print rå og reel virkelighed. De eksponentielle teknologier implementeres konstant bredere i løsningerne, og vi skal kunne dække det hele

Aarhus, DK, 8000 Valby, DK, 2500 Aalborg, DK, 9000 Horsens, DK, DK-8700

Oct 3, 2025
Consulting

Apply now »